DR 2, d. 2. september 2008

15.40  The Daily Show
Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.

16.00  Designkontoret16:9
Ved hjælp af kreative designprocesser skal en gruppe studenter løse en række spændende opgaver, som strækker sig lige fra at formgive møbler til at forbedre skadestuen på et hospital. Deltagerne har forskellig baggrund og det giver konflikter. Nordvision fra Sverige Sendt første gang 29.01.07

16.30  Pølser i Frilandshaven16:9
Frilandshavens sommermenu står på håndlavede pølser med hjemmelavet remoulade og ketchup, alt sammen serveret på Jørgen Skouboes nylavede parasolbord. Tilrettelæggelse: Jørgen Skouboe og Anne Hjernøe. www.dr.dk/frilandshaven Sendt første gang 2.08.06

17.00  Deadline 17.00
17.30  Bergerac: Fædrenes synder
Engelsk krimi fra 1985. (Bergerac: The Sins of the Fathers) Et amerikansk filmhold er taget til Jersey for at optage en film om den tyske besættelse. De lokale er ikke begejstrede, så det er ikke nogen overraskelse, da filmens stjerne modtager trusler på livet. Og Bergerac er endnu mindre overrasket, da han møder stjernen - den tyskfødte Henry Hoffman. For den gennemført usympatiske skuespiller har et særligt talent for at skaffe sig fjender.

18.30  Fønikskoret (1:3)16:9
Engelsk dokumentarserie fra 2007. (The Choir) Den engelske kordirigent, Gareth Malone, er overbevist om, at de britiske skoler er sprængfyldte med sangtalenter og har sat sig for at bevise det ved at starte et kor op fra bunden på en skole, der aldrig har haft et kor. Han vil oven i købet gøre koret så godt, at det kan deltage i en verdenskorkonkurrence i Kina i slutningen af skoleåret. Gareths valg falder på kommuneskolen Northolt High. Udvælgelsen er kaotisk og udmattende. Fra kælne rockdivaer til forskræmte elleveårige, der synger børnesange. Der er perler imellem som den 15-årige Chelsea, der er på vej til at blive overflyttet til en anden skole på grund af adfærdsproblemer. De udvalgte heldige er ekstatiske, men først nu begynder det hårde arbejde. De har kun fire uger til at kvalificere sig til konkurrencen. Gareth kæmper mod udeblivelse og manglende engagement og nogle drenge, der synger forfærdeligt. Har han bidt over for meget?

19.30  DR2 Udland
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.

20.00  Hulemanden i det moderne menneske
Skolebørn i hjernescanner Når forskerne begynder at undersøge børns hjerner, falder de dogmer, den danske folkeskole er bygget på. For eksempel kan de slet ikke opspore de 7 intelligenser, som den pædagogiske guru Howard Gardner snakker om og som har præget undervisningen i de danske folkeskoler de sidste 10 år. Formentlig fordi de 7 intelligenser slet ikke findes, og teorien er lige som uvidenskabelig som studier i kaffegrums og astrologi. I 4. programmer ser videnskabsjournalisten Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel, og hvordan evolutionsteori og hjerneforskning bliver brugt af frontforskere indenfor samfundsteori, økonomi, pædagogik samt film- og litteraturvidenskab. Det er kontroversiel videnskab, som udfordrer gamle dogmer og traditionelle menneskesyn. I denne 2. udsendelse ser Lone Frank på hjerneforskning og pædagogik Tilrettelæggelse: Ole Carlo Petersen og Lone Frank www.dr.dk/videnom Sendes også 3.09., 7.09.

20.30  DR2 Tema: Væk fra mor og far
De bedste timer af dagen er vi væk fra vores børn. Forældre aner ikke hvad der sker, når de slipper deres barn løs i skole og institution. Men denne aften tager os på en rejse ind i barnets verden, set fra barnets synspunkt, for at fortæller den unikke historie om hvad der sker i barnet, når forældre er væk - og skolen tager over! www.dr.dk/dr2tema Temaet sendes også 6.09.

20.30  DR2 Tema: Væk fra mor og far
20.31  Så ka' de lære det
Lærer vores børn på den bedste måde, når forældrene slipper dem løs i vuggestuen og til de kommer ud i den anden ende med en studenterhue på hovedet? Nej, siger en række topforskere. I aftenens tema kommer vi på sytten års rejse fra det lille barns første dag i institutionen, til det siger farvel til gymnasiet for at blive voksen.18 år, 5 dage om ugen, alle de bedste timer, væk fra mor og far sætter sine spor. En række topforskere analyserer vores dannelsessystem, kritiserer undervisningen og foreslår forbedringer.

22.00  Leg eller læring
Skal børnehavebørn have lov til at lege dagen lang og selv styre, hvad de har lyst til at lave. Eller skal der laves generelle lære- planer med krav om, at hvert enkelt barn kan nogle helt bestemte ting, inden barnet skal i skole? I dag er der stor uenighed om disse to pædagogiske retninger: Leg eller læring. Regeringen kommer snart med et lovforslag, der stiller krav om mere læring i landets børnehaver.

22.30  Deadline
Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Vært: Kurt Strand. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline

23.00  Racisme eller særbehandling
Fransk dokumentarprogram fra 2006. (Black Man in the White House) USA har siden 1960'erne haft krav om positiv særbehandling af en række minoriteter, først og fremmest afro-amerikanere, men også af indfødte amerikanere, hispanics og endog af kvinder. I dag føler mange hvide sig diskrimineret af kvoteordningerne på universiteterne, og flere stater har truet med at sætte emnet til folkeafstemning. Den positive særbehandling var et resultat af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i 1950'erne og 1960'erne og skulle forstås som et plaster på såret for udryddelsen af de indfødte amerikanere og afro-amerikanernes slaveri. Hvad enten særbehandlingen bestod i kvoter eller i et komplekst system baseret på etnicitet og social status, har dens mest positive effekt været opkomsten af en ikke-hvid middel- og overklasse. Et af de mest kendte eksempler på den positive særbehandlings positive effekt er Colin Powell, som i 2000 blev udnævnt til udenrigsminister, og dermed blev den første sorte minister i USA.

23.50  The Daily Show
Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.

00.10  Debatten
DR TVs direkte debatprogram om ugens aktuelle emner. Vært: Jesper Larsen. www.dr.dk/debatten Sendes også 2.09.

00.50  De hjemvendte (1:3)
Soldat Bjørn Olsen, 23 år, kom hjem fra Irak i august 2007. På tæt hold oplevede han sin kammerat, Henrik Nøbbe, blive skudt af fjenden, og deres lejr var under massiv beskydning. Tilbage i Danmark lider Bjørn af pludselige angst - og grådanfald og indser, at han er nødt til at få hjælp, hvis han skal slippe af med de indre dæmoner. I et halvt år følger vi Bjørns kamp for at vende tilbage til hverdagen. Tilrettelæggelse: Helle Lyster. www.dr.dk/dokumentar Sendt første gang 25.8.

01.25  DR2 Udland
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.

01.55  Godnat

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site